bryggenet

Debatforum : Nyhedsarkiv : Virus på Bryggen

Skriv svar

icon Virus på Bryggen

| Quote Reply
Seindal (Bryggenet) IP: Logged 2004-08-26 at 11:20
For nylig kunne man læse i dagbladene at en ubeskyttet computer i gennemsnit bare skal være 20 minutter på nettet før den bliver inficeret med virus. Et fald fra 40 minutter i 2003. Risikoen for virusangreb stiger altså. Hvis man går man på nettet med en ubeskyttet computer, er det nærmest en garanti for at man får virus på sin maskine. Denne udvikling rammer desværre også Bryggenet. Hen over sommeren har vi kunnet konstatere et stigende antal virus-inficerede computere på Bryggen. Visse typer af virus belaster vores fælles netværk så meget, at det har givet kortere nedbrud. Derfor opfordrer Bryggenet alle brugere til at sikre deres computere, så vi i videst muligt omfang kan undgå de gener virus giver for Bryggenet og dets brugere.

Hvad kan du gøre?

Virus der genererer meget trafik er til gene for både bruger og Bryggenet som helhed. Men du kan også være uheldig at få en virus der kan stjæle dit password til netbank, virus der overtager kontrollen med din computer eller virus der sender sig selv videre til alle dine kontakter via din adressebog. Det er altså ikke mindst i din egen interesse at sikre dig mod virus. Man kan aldrig gardere sig helt mod virus, men risikoen kan minimeres markant ved hjælp af 4 enkle forholdsregler:

1. Installer en firewall. En firewall er den vigtigste beskyttelse mod virus! Den sørger for at du selv kan styre hvem og hvilke programmer der har adgang til din computer via nettet.

2. Installer et antivirus program. Et antivirus program kan finde og fjerne de virus der skulle slippe forbi din firewall.

3. Installer ikke ting du ikke ved hvad er. Når man surfer på nettet kan man ofte få forespørgesler om at installere forskellige ting og sager. Det er sikrest at sige nej til disse forespørgsler med mindre du er sikker på hvad det er.

4. Åbn ikke spam-mail og vedhæftede filer du ikke ved hvad er. Mange virus spreder sig via e-mails, så det gælder om at være påpasselig med hvilke ting man åbner.

På bryggenet.dk kan du finde links til gratis firewalls og antivirus-programmer. På hjemmesiden kan du også se hvordan du kontakter den frivillige supportgruppe, der kan vejlede dig i brug af programmerne.

Hvad gør Bryggenet?

Det er endnu kun periodisk at virus er til stor gene for Bryggenet. Men da vi ønsker at være på forkant med udviklingen, undersøger vi forskellige tekniske løsninger til at begrænse virussers muligheder for at påvirke andre end den inficerede maskine. På sigt kan du som bruger risikere at blive frakoblet Bryggenet, hvis din computer er til gene for vores netværk pga. virus. Du vil så kunne blive gen-tilkoblet når din computer er virusfri.

____________________________
René Seindal (rene@bryggenet.dk)
Medlem af Bryggenets bestyrelse

icon Re: Virus på Bryggen

| Quote Reply
vjacob (Senior) IP: Logged 2004-08-30 at 13:01
Check i øvrigt:

- http://www.pandasoftware.com/
- http://www.antivirus.dk/
- http://housecall.trendmicro.com/
- http://www.ravantivirus.com/scan/

- Disse kan tages i brug forholdsvis hurtigt på windows computere - uden omfattende installation.

icon Re: Virus på Bryggen

| Quote Reply
vjacob (Senior) IP: Logged 2004-09-07 at 23:45
Det skal tilføjes, at online-scanner vinduet fra antivirus.dk/pandasoftware.com af og til viser server fejl.

Det er ikke et bryggenet lokalt problem, da jeg også har oplevet det med TDC adsl og på kollegie.

Skriv svar

Debatforum : Nyhedsarkiv : Virus på Bryggen
Not Logged In? Username: Password: Lost your password?