bryggenet

Debatforum : Aktuelle nyheder : Gratis hjælp til optimering af dit Wi-Fi signal

Skriv svar

icon Gratis hjælp til optimering af dit Wi-Fi signal

| Quote Reply
adamarndt (Bryggenet) IP: Logged 2020-11-27 at 14:22
De hyppigste problemer Bryggenets brugere oplever, er relateret til brugernes eget udstyr, specielt Wi-Fi. Bryggenet tilbyder derfor i en forsøgsperiode gratis hjælp fra en teknikker, som hjælper med at optimere din Wi-Fi oplevelse.
Teknikeren vil først forsøge at afhjælpe udfordringen med Wi-Fi, ved at guide dig igennem de mest almindelige løsninger og problemstillinger. Hvis dette ikke hjælper på Wi-Fi signalet, så vil teknikeren vurdere om der er grundlag for et hjemmebesøg.
Ved et hjemmebesøg foretager teknikere en gennemgang af din nuværende Wi-Fi løsning, med det formål at finde frem til årsagen for udfordringerne. Som en del af gennemgangen vil teknikeren også sikre, at din trådløse router er indstillet korrekt for at få den bedst mulige oplevelse.
Teknikeren vil som afslutning på sit besøg komme med en anbefaling til, hvad der yderligere kan foretages for at få det bedste ud af dit Wi-Fi signal. Her kunne mulige optimeringsforslag være en bedre placering af den trådløse router, udskiftning af den trådløse router eller udbygning af det nuværende signal.
Bryggenet dækker omkostningen til teknikerbesøget, og hvis du ønsker at tage imod et optimeringsforslag, så vil du få oplyst prisen for dette inden arbejdet startes.
Den gratis forsøgsperiode med hjemmebesøg dækker de første 100 medlemmer af Bryggenet, hvor der er behov for at sende en tekniker ud til at fejlsøge på Wi-Fi signalet.
For at få hjælp til dit Wi-Fi signal skal du blot ringe til Kundeservice på 7174 2300, hvor BOLIG∙NET sidder klar til at hjælpe dig.

____________________________
Med venlig hilsen

Adam Arndt
Medlem af Bryggenets tekniske udvalg

Skriv svar

Debatforum : Aktuelle nyheder : Gratis hjælp til optimering af dit Wi-Fi signal
Not Logged In? Username: Password: Lost your password?