bryggenet

Referat af bredbåndsmøde d. 4.10 2001

Deltagere:

i alt ca. 35 repræsentanter for 13 boligforeninger

Teknisk udvalg og koordinering:
Ulrik Fibiger (A/B Gulfoss), Rasmus Jessop (Isafjord), Niels Løchte (AB Leif), Wiebke Engels (Njal L/Saga A), Peter Arvedlund (Njal L/Saga A), Michala Jessen (Isafjord), Erika Brenner (HAB),

Repræsentanter for følgende boligforeninger:
Ejerforeningen Islandshus, A/B Leif, Torlakshus Andelsforening, AB Egilshus, Njal L/ Saga A, A/B HAB, A/B Gunløg, Lejerforeningen Haraldsborg, St. Thorlakhus, A/B Gullfoss, A/B Ingolf, A/B Njal

Ordstyrer: Michala Jessen
Referent: Erika Brenner

Dagsorden:

  1. Gennemgang af udbydere v. teknisk udvalg
  2. Spørgsmål til teknisk udvalg / beboer repræsentanter
  3. Afstemning og valg af udbydere
  4. Nedsættelse af forhandlingsudvalg til udarbejdelse af en rammeaftale for Bryggenet

Rasmus Jessop bød velkommen og beklagede, at beboerrepræsentanter fra andre boligforeninger, mere specifikt personer fra Nansensgade projektet, havde meldt afbud. Ellers søgtes dagsorden fulgt.

Det overordnede formål med mødet var på den ene side, at vælge de to udbydere, som der skulle arbejdes videre med, på den anden side skulle der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en rammeaftale, som de enkelte boligforeninger kan have som udgangspunkt i forbindelse med individuelle forhandlinger med udbyderen.

ad 1) Gennemgang af udbydere v. teknisk udvalg

Teknisk udvalg har holdt en række møder med bredbåndsudbydere. De blev udvalgt på basis af de enkelte leverandørers respons på kravspecifikation udarbejdet af teknisk udvalg. Nogle udbydere blev fravalgt, fordi de ikke levede op til kravene.

Rasmus Jessop indledte med en overordnet beskrivelse af bredbåndsteknologien, primært baseret på Bredbandsbolagets og Cirques løsninger.

Bredbandsbolaget leverer en bredbåndsløsning med særdeles høj kapacitet - 10 Mbit per bruger. Det er mere end selv store virksomheder har i Danmark i dag. Netværket er baseret på en såkaldt fiberringløsning som bl.a. implicerer, at skulle der et sted gå hul i forbindelsen, så tager forbindelsen en anden retning hvorved forbindelsen aldrig bliver brudt. Bredbandsbolaget har store såkaldte cacheservere som gemmer de webfiler, som hyppigst bliver brugt - dermed bliver downloadtiden af filerne hurtigere og forbindelsen stærkere.

Cirque leverer en kapacitetsmæssigt noget mindre løsning end Bredbandsbolaget. Cirque etablerer en fiberkæde som forbindes med eksisterende netværk i området som igen er koblet til Cirques central. Herfra ville Islands Brygge få et hul på 35-40 Mbit ud til internettet. Det hul deles alle om og jo færre der er på internettet, jo stærkere er forbindelsen. Hver bruger er dog garanteret mindst 12,5 kbit.

Den øvrige gennemgang udbyderne, inklusive fordele og ulemper, blev ledsaget af kommentarer og spørgsmål fra publikums side; disse bliver opsummeret senere i referatet.

1) Bredbåndsbolaget

Fordele:

Ulemper:

Cirque (og Arrowhead)

Fordele: fælles

Fordele: Cirque Internet

Fordele: Arrowhead Internet

Ulemper: fælles

Ulemper: Cirque Internet

Ulemper: Arrowhead

3) Kabelnettet

Fordele:

Ulemper:

4) TeleLet

Fordele:

Ulemper:

5) Øvrige

TDC, Telia/StofaNet, Orange (Mobilix), Sonofon, Dixanet blev fravalgt enten fordi de ikke levede op til de tekniske krav, fordi de ikke var parate eller fordi de ikke svarede på henvendelser fra teknisk udvalgs side.

Ad 2) Spørgsmål til teknisk udvalg, diskussion

I det følgende en opsummering af udvalgte spørgsmål, kommentarer og svar.

TV og problematik med set-top-box:

Både Bredbandsbolagets og Cirques TV-løsninger kræver såkaldte set-top-boxe. På det europæiske marked eksisterer de ikke endnu; det vil de dog gøre på det tidspunkt hvor etablering af bredbånd på Islands Brygge forventes startet. Cirque er ca. to måneder foran i udviklingen i forhold til Bredbandsbolaget.

Problematisk med Set-top-boxe er dog den kendsgerning, at man skal have en box til hver enhed - har man fx. to fjernsyn og gennem dem vil se to forskellige kanaler samtidig, kræves der to boxe. Det er dog kun nødvendigt med én box med fuld kapacitet og intelligens; til denne kobles boxe med lavere kapacitet.

Den store box er forholdsvis dyr i indkøb; det forventes dog, at den skal kunne leases til ca. 50-70 kr. om måneden. Den mindre box er betydeligt billigere - koster overslagsvis 10 kr. om måneden. På sigt - når det digitale TV er et faktum i ca. 2005 - bliver set-top-boxene indbygget i tv-apparaterne. Men TV -løsningen er, ligesom alle andre ydelser, valgfri.

Prissammenligninger

Fra publikums side var der mange efterlysninger om mere konkrete prissammenligninger udbyderne imellem. Teknisk udvalg svarede dog, at det på nuværende tidspunkt kun er muligt at komme med overslag; mere præcise tal kan ikke præsenteres førend at leverandørerne er kommet med rigtige tilbud.

Kanalsammensætninger og pakker

På nuværende tidspunkt tillader lovgivningen ikke frit valg af kanaler og pakker. Når Copydan tillader individuel forhandling, kan Cirque tilbyde valg mellem 7 pakker. Nuværende pakker svarer til kabel-TVs store pakke.

Bredbandsbolaget tilbyder sammensætning af egen pakke, under visse hensyn.

Telefoni

Bredbandsbolaget efterstræber altid at have markedets billigste priser, p.t. 20 øre i minuttet (50 kr. i abonnement). Cirque, som har Tele2 som underleverandør, tilbyder Tele2s priser: 22 øre i minuttet. (35 kr.i abonnement om måneden).
Både Bredbandsbolaget og Cirque tilbyder gratis telefoni blandt dem på Islands Brygge, der tilslutter sig den fælles bredbåndsløsning.

Ingen leverandør kan p.t. tilbyde løsninger der inkluderer mobil telefoni - Cirque /Tele2 arbejder dog på en løsning.

Prioritering af udbydere

Publikum efterspurgte en prioritering af udbyderne fra teknisk udvalgs side. Udvalgets subjektive holdning var, at kun Cirque og Bredbandsbolaget kunne leve op til tekniske, økonomiske og øvrige kvalitetsmæssige krav.

Publikum var overbevist; dog blev der præsenteret kritik overfor det faktum, at udvalget fra starten af ikke havde præsenteret sin prioritering.
Men formålet med mødet var netop, at deltagerne kunne tage stilling til de fakta, som udvalget havde indsamlet og de vurderinger, som udvalget havde foretaget, for efterfølgende at tage stilling til de enkelte udbyderes fordele og ulemper og dermed selv have indflydelse på valget af de to mest attraktive udbydere.

Vi har i følge loven ret til at forhandle med to udbydere for dernæst at vælge den endelige. Denne vil blive valgt efter at de to har præsenteret mere eksakte tilbud.
Den store fordel med bare at have én udbyder er, at så kan de enkelte udbydere i projektet ikke spille ud mod hinanden.

Ejerskab af kabler og udstyr

Hvilken løsning der end bliver valgt, vil de centrale, nedgravede lyslederkabler være ejet af privat selskab. Det aktive udstyr, dvs. switchere og routere, som bliver placeret i vores kældere, eges af udbyderen. Vi ejer selv kablerne op til vores lejligheder.
Denne fordeling af ejerskab har den store fordel, at udbyderen står for drift, service og opgradering af det aktive udstyr. Er vi ikke tilfreds med servicen, kan udbyderen til enhver tid udskiftes.

Forbindelsens kapacitet

Der var megen diskussion om de enkelte udbyderes løsninger hvad kapacitet angår. Behøver den almindelige bruger virkelig så stærk en forbindelse som fx. Bredbandsbolaget - en på 10Mbit? En deltager påpegede, at hendes brug af internet begrænsede sig til at hente mail ned - så er et stort hul ud til 295 kr.om måneden i overkanten.
En anden deltager påpegede, at man overordnet kan opdele brugere i tre grupper:
- de lette surfere
- de mellem tunge surfere
- de tunge surfere
De allerfleste befinder sig i den første eller den anden gruppe og har ikke så store kapacitetsmæssige behov. På den anden side bliver brugermønstret sikkert ændret som følge af øget kapacitet.
Den store kapacitet er også en garanti hvad fremtidssikring angår. Vi står for døren af en endnu mere digitaliseret fremtid, en fremtid hvis konturer vi i dag blot kan gætte os til.
Der var blandt deltagerne stor opbakning omkring princippet om at satse på en så fremtidssikker løsning som muligt.

Referencekunde

Der blev spurgt, om vi ikke kunne forhandle os frem til at blive udbyderens referencekunde for dermed at få billigere pris. Teknisk udvalg lovede at følge op.

Tidsplan

En tidsplan for de videre aktiviteter blev efterspurgt:

Ad 3) Afstemning og valg af udbydere

Det var ikke nødvendigt med afstemning. Der var enighed om Bredbandsbolgaet og Cirque som de mest attraktive udbydere.

Ad 4) Nedsættelse af forhandlingsudvalg til udarbejdelse af en rammeaftale for Bryggenet

Der var ikke stor opbakning fra mødedeltagernes side vedr. deltagelse i et forhandlingsudvalg, så teknisk udvalg og koordinering fortsætter indtil videre arbejdet.
Det er dog meget vigtigt for os at have en kontaktperson fra hver boligforening, ikke mindst med henblik på at kunne give udbydere adgang til vores ejendomme for at vurdere infrastruktur, stand etc.
De, som er interesseret i at deltage i forhandlingsudvalget, må meget gerne kontakte info@bryggenet.dk.

Næste møde

Teknisk udvalg indkalder til næste møde, forhåbentligt ultimo november, hvor det endelige valg af udbyder vil finde sted.