bryggenet

Udbyder: Kabelnettet

Teknisk Anlæg:

Kabelnettets løsningsforslag baserer sig på opsætning af fire radiomaster. Hver radiomast tilsluttes 4-5 ejendomme med fiberkabler. Alle modtagere rettes mod H. C. Ørstedsværket, hvor Kabelnettet har en hovedsender. I ejendommene opsættes routere i kælderen som forbindes til hver lejlighed med 2 kabler, et PDS datakabel og et BNC kobberkabel til tv.

Internet kapaciteten på radioforbindelsen er 11 Mbit, pr modtager, denne kapacitet deles mellem 4-5 ejendomme. De interne kabler og systemer er baseret på 100 Mbit teknologi.

Prisen vil være 5.000 - 6.000,- kr. pr. lejlighed, Kabelnettet kan ikke finansiere opsætningen, så vi skal selv finde en finansieringskilde ude i byen.

Internet:

Der opsættes 4 radiomodtagere á hver 11 Mbit, men da forbindelserne er radiobaseret kan de ikke umiddelbart sammenlignes med fiberbaseret Internet. Som tommelfingerregel siger man at en 11 Mbit radioforbindelse er sammenlignelig med en 4 Mbit fiberforbindelse. Vi vil dog nok opleve en lidt større kapacitet, da vores 4 modtagere ikke skal bruges af andre end os.

Fra HC Ørstedsværket føres signalerne videre via fiber lejet fra KBHs Energi til Kabelnettets central i Glostrup. Her har man et 100 Mbit hul ud til Internettet, som deles af alle deres kunder.

Prisen er 49,- kr. pr. md. for frit forbrug.

Kabelnettet kører med software firewall i hovedkrydsfeltet, samt mulighed for download af software firewall til den enkelte bruger. Der vil ikke være mulighed for at få faste IP-adresser på Kabelnettes netværk.

TV:

TV-løsningen er en traditionel kabel-TV lignende løsning, hvor TV-signalet hentes via Paraboler opsat et centralt sted på Bryggen, og sendes via alm. kobber BNC kabler til lejlighederne.

Løsningen kræver ikke en "Set-top-box", dvs. at man kan sætte antennestikket direkte i fjernsynet.

Der er ingen valgfrihed i løsningen, man leverer pt. samme signal som TeleDanmark kabel-tv. Man arbejder på at få aftaler om leverance af signal gennem tyske eller svenske kabelleverandører, men man har intet klar. Prisen er ca. halvdelen af TeleDanmarks priser dvs. 35-40 kr. for lille pakke og 80-90 kr. for den store pakke.

Telefon:

Kabelnettet kan ikke levere en telefonløsning

Fordele:

TV-løsning behøver ikke "Set-top-box"

Løsningen er baseret på afprøvet teknologi.

Billige priser.

Ulemper:

Ingen Telefoni løsning

Internet er radiobaseret og derfor meget mere ustabilt, og med mindre kapacitet.

Firmaet er lille og forventes ikke at kunne levere fuld service til kunder og udstyr.

Foreningerne skal eje alt aktivt udstyr, inkl. radiomaster, dvs. øgede vedligeholdelsesudgifter.

Meget lidt fremtidssikring i løsningen, TV f.eks. ikke forberedt for digitalt TV.

Ringe sikkerhed da der bruges licensfrie frekvenser, som er åbne for aflytning og værre.