bryggenet

Referat af bredbådsmøde torsdag d. 14. februar 2002

Tilstede:

Ejerforeningen Islands Brygge 13, A/B Egilshus, Ejendomsselskabet Haraldsborg, A/B Njal/I - Saga/A, A/B St. Thorlakshus, A/B Isafjord, A/B Njal, Islandshus ejerforening, A/B Bergthora, A/B Gunløg, A/B HAB, A/B Ingolf, A/B Gullfoss, A/B Leif, A/B Halfdan, E/F Snorreshus, L/F Eigi, A/B Islands Brygge 3-5, E/F Islands Brygge 7
Arbejdsgrupppen bag Bryggenet

Ikke tilstede:

A/B Thorlakshus, Islandsborg, Saga G, Vesthavn, Langebrohus

Referent:

Erika Brenner

Dagsorden

  1. Generalforsamlinger
  2. Gennemgang & valg af de mulige strukturer for Bryggenet.
  3. Gennemgang & valg af de tekniske løsninger til Bryggenet.
  4. Ydelser og priser i nettet
  5. Finansiering.
  6. Sammenfatning af valg, samt fremkomne ønsker & behov.
  7. Leverandørvalg - kontraktoplæg til leverandører.
  8. Evt.

Arbejdsgruppen bød velkommen og gjorde opmærksom på, at dagsordenen var blevet lettere revideret. I stedet for at tage generalforsamlinger til sidst, ville man starte med dem.

Ad1) Generalforsamlinger

De fremmødte foreninger informerede om datoerne for deres generalforsamlinger. De fleste holder generalforsamling i april.

Ad2) Gennemgang & valg af de mulige strukturer for Bryggenet.

Arbejdsgruppen præsenterede tre forskellige strukturelle scenarier for Bryggenet

a) Den åbne liberalistiske model
Denne model bygger på at foreningerne på Bryggen går sammen om at bygge og eje et PDS-kabelnetværk i ejendommene og et fibernetværk imellem disse. Når netværket er etableret, så indgår vi en drifts- og leveringsaftale med en bredbånds "mægler".
Dette koncept vil sikre en høj grad af fleksibilitet for den enkelte bruger, idet det bliver muligt at vælge de tjenester der passer bedst til slutbrugerens behov og økonomi. Der vil være flere udbydere på samme net.
Konceptet er den måde som de fleste bredbåndsnet i Sverige er ved at blive opbygget på, og lader til at være måden som kommercielt bredbånd leveres på i fremtiden.
Modellen forudsætter at foreningerne på Bryggen går sammen og danner et organ som juridisk kan etablere og eje netværket, det vil sige enten som en forening eller en virksomhed.

b) Totalleverandøren med (tidsbegrænset) monopol
Forslaget ud på at vi i første omgang lader en udbyder stå for den totale leverance af kabling, tjenester og vedligehold af nettet. Efter en årrække, forslagsvist tre år, ønsker vi tilbud om at kunne købe nettet til den nedskrevne værdi, hvorefter vi kan vælge en anden udbyder hvis vi ønsker det.
Alternativt kan vi blot fortsætte med den hidtidige leverandør. Dette er koncept er klart det letteste, idet leverandøren bygger nettet og leverer ydelserne. Derudover tager de ansvar for fejl, administration, drift og udvikling.
Med denne model er der mulighed for at a) leverandøren ejer nettet, b) foreningerne ejer nettet, eller c) en kombination, hvor nogle dele ejes af foreningerne og andre af totalleverandøren. Friheden i denne model ligger i at der er mange totalleverandører at vælge imellem. Der er både tale om udbydere der tilbyder en delt internetforbindelse, samt udbydere, hvis koncept går på at levere forskellige hastigheder til differentierede priser. Så er der totalleverandører som vil levere analog telefoni og nogle som vil levere IP-telefoni, og det samme gælder ligeledes for TV. Fordelen ved denne model er at der altid er en leverandør som passer til foreningernes valg af teknologi.
Modellen er den nemmeste at implementere og køre, men desværre medfører den også at man binder sig til én leverandør i en årrække. Modellen er også den mindst fleksible mht. til ydelser i netværket, da man er bundet til de ydelser som totalleverandøren ønsker at tilbyde.

c) Firmaet Bryggenet
En tredje model er at danner vores egen forening eller selskab til at levere ydelser til vores beboere.
Denne model kræver at foreningerne skyder midler ind i selskabet i forhold til antal lejligheder i foreningen, som er kablet op til nettet, for at finansiere etableringen af det netværk der skal forbinde bygningerne på Bryggen, samt det aktive udstyr der skal til. Herefter er selskabet ansvarligt for at få etableret netværket ud til beboerne.
Løsningen giver os mest kontrol over elementerne i netværket, da vi kan bruge forskellige leverandører til de enkelte elementer, og dermed kan "shoppe" rundt efter det billigste tilbud. Vi kunne muligvis selv udføre nogle af opgaverne. Dette er samtidig svagheden i modellen, al koordinering, alle opgaver, al administration ligger hos os selv. En løsning kunne se ud som nedenfor beskrevet.

Arbejdsgruppen bag Bryggenet anbefalede løsning nr 2. Efter etablering af bredbånd, hvor vi på den ene side har fået nogle erfaringer, på den anden side eventuelt har haft tid til at etablere en juridisk enhed eller forening, kan løsninger 1 eller 3 komme på tale.
Fælles udstyr bliver de første tre år ejet af anden part - bagefter har vi mulighed for at opkøbe det, til en pris der vil være fastlagt ved indgåelse af en kontrakt, så ubehagelige overraskelser undgås
Under den 3-årige periode afskriver vi udstyret med 2/3 og får en option på at kunne købe udstyret til 1/3 af den oprindelige pris.

Gennemgang & valg af de tekniske løsninger til Bryggenet.

Telefoni:

a) Analog telefoni
Analog telefoni er det vi har nu, men i forbindelse med en bredbåndsløsning kan vi v.h.a. forskellige tekniske løsninger bringe pris på abonnement og samtalepriser betydeligt ned samt tilbyde gratis telefoni blandt dem, der tilslutter sig Bryggenet.
Hvis vi vælger analog telefoni, skal vi enten vælge en løsning hvor:

IP-telefoni:
Voice over IP forventes at blive den måde hvorpå man overfører telefonsignaler i fremtiden, i første omgang i EU og USA.
Fordelen ved denne teknologi er, at man på sigt skulle kunne spare penge på abonnement og samtaletakster, eksempelvis udlandssamtaler til lokal takst.
Ulempen ved denne teknologi er, at der ikke er mange steder at den er implementeret endnu. Lydkvaliteten er heller ikke optimal.
Man skal endvidere anskaffe sig en rigtig IP-telefon, eller have opsat en lille boks til sit almindelige analoge apparat, som konverterer IP-trafikken og sender dette videre til ens operatør, der igen leder signalet ud på det traditionelle analoge telefoni netværk.

Begge løsninger anslås at være lige billige/dyre i etableringsomkostninger. Kablerne bliver etableret i forbindelse med en bredbåndsløsning - der skal ikke nye kabler til i forbindelse med eventuel senere implementering af IP-telefoni. Vedr. IP-telefoni er det kvaliteten på nuværende tidspunkt som er det store spørgsmål. Der garanteres en høj "oppetid" idet kablerne prioriterer telefoni højere end TV og Internet.

I begge tilfælde kan man beholde sit gamle tlf. nr. , dog bør man nok påregne en ekstra udgift til nummerportering til ens "gamle" teleoperatør, for at videregive ens nummer til en konkurrent. Alternativt kan vi købe en egen nummer serie til Bryggen - et spørgsmål, som generalforsamlingerne skal tage stilling til.

Arbejdsgruppen bag Bryggenet anbefalede den analoge løsning i første omgang. Analog telefoni vil heller ikke blive forældet så længe som der overfor TDC er krav om at trække kobberkabler til ethvert nyt byggeri i DK. Desuden: Selvom vi nu vælger analog løsning kan vi på sigt gå over til IP-telefoni, når først kablingen er etableret. Den eneste ulempe er, at vi nu så skal etablere kabler til en telefoncentral eller node; løsninger, som vi om nogle år måske finder forældede.
Prismæssigt er der dog ingen ulemper med løsningen - totalt vil begge løsninger under alle omstændigheder være på omtrent samme niveau.

TV

IP - løsning
Digitalt TV bliver fremtiden" siger alle eksperterne. I 2005 tilbyder DR digitalt TV som bl.a. omfatter: Internet via TV, mulighed for interaktivitet i udsendelserne, mulighed for individuelt at sammensætte kanalpakker og meget mere.
Ulempen ved denne teknologi er, at der ikke er mange steder at den er implementeret endnu. Teknologien er der principielt, men udbyderne er ikke parate til at levere den . Et andet problem er at digitalt TV kræver en boks der kan omsætte de digitale signaler til vores nuværende analoge TV. Set-top boksene er p.t. dyre. En lille smule længere ventetid med al sandsynlighed medføre bedre og billigere bokse.
Man kan også anskaffe sig et digitalt fjernsyn, men de billigste på markedet koster ca 15.000 i dag. Argumentet for alligevel at tage springet nu er valgfriheden. Der er dog de lovgivningsmæssige problemer med COPYDAN. P.t. kan COPYDAN ikke kontrollere, hvilke kanaler den enkelte husstand ville vælge at se. Derfor tilbyder de indtil videre bare pakkeløsninger. EU kommer dog med et lovforslag om krav at tilbyde valg af enkelte kanaler d. 1.6 2002 hvorefter man kan forvente sig mere fleksible services fra COPYDANs side.

b) Analogt TV
Alle foreninger på Bryggen har i dag en TV-løsning af en eller anden art, det være sig TDC On Cable, eller så nedtager man selv signaler via paraboler og distribuerer signalerne via traditionel COAX kabling.
Vi kunne godt udskifte TDC med f.eks. Stofa eller måske endda opsætte vores egne paraboler og nedtage og udsende vores egne pakker, men indholdet ville i bund og grund være det samme. Endvidere er dette også kun muligt hvis foreningen selv ejer antenne kablerne i bygningen.

Arbejdsgruppen bag Bryggenet anbefalede at blive på de eksisterende analoge TV-løsninger -indtil udbydere og teknologi er mere modne og bokse/fjernsyn også er blevet billigere. Der er nemlig intet umiddelbart krav til at en IP-TV løsning skal være klar til levering det øjeblik netværk tages i brug, men blot et ønske om at en anden løsning kan udbydes hurtigst muligt.

I kontrakt med udbyder vil Bryggenet lægge op til, at denne skal være i stand til at levere IP-TV i begyndelsen af 2003 (dato ikke bestemt endnu). Dermed får foreningerne mulighed for at opsige nuværende TDC abonnement med henblik på at tilslutte sig IP-løsningen. Der er dog til enhver tid mulighed for at tilslutte sig løsningen senere.

Sammenfatningsvis kan man sige, at når netværket er etableret, så skulle en IP-TV løsning med brug af bokse uden problemer kunne etableres ved siden af en eksisterende COAX/hybridnet lignende TV-løsning.

Der kan dog i denne forbindelse opstå et problem hvis man i en forening et serielt forbundet hybridnet. Dvs. at alle udtag til TV i ejendommen viser den samme TV-pakke, og der dermed ikke er mulighed for at vælge andre TV-pakker, eller at lukke for enkelte beboeres TV-udtag, hvis den pågældende beboer ikke ønsker at modtage TV-signal. I dette tilfælde ville det være en flertalsafgørelse på en generalforsamling, der ville være afgørende for om man helt kan forlade en hybridnetløsning til fordel for en IP-TV løsning med bokse.

For mere information om Set-top-bokse, se oplæg på tekniksiden på www.bryggenet.dk

Leverandører
Arbejdsgruppen bag Bryggenet præsenterede ikke bredbåndsleverandørene, men henviste til skriftligt materiale, som var blevet uddelt.
Arbejdsgruppen anbefalede dog, at vi arbejdede videre med følgende leverandører:

COLT kunne eventuelt fungere som underleverandør til den af ovennævnte, som endelig bliver valgt. COLT tilbyder særdeles billige og kraftige internetservices og de har også erfaringer fra Islands Brygge.

ad 4) Ydelser og priser i nettet

Overordnet skal siges, at priser for neden er baserede på overslag og på midlertidige bud fra udbyderes side. Alle tal skal tages med forbehold!!!
Forslaget bygger på, at kablingen mellem ejendommen bliver ejet af finaniseringsselskab/ kablingsfirma alternativt leasingselskab, mod at vi garanterer tilbagebetaling pr. beboer, hvilket den enkelte forening kan vælge at finansiere som foreningen ser mest hensigtsmæssigt. Vi lægger op til, at vi efter ca. tre års tid ejer ca. 2/3 af udstyret hvorefter vi kan vælge mellem fortsat at lease, leje - eller opkøbe det hele.
Efter i alt 5 år efter indgåelse af evt. kontrakt, vil ejerskab af aktivt udstyr, ville kunne overgå til foreningen. Den juridiske og tekniske levetid på udstyret er nemlig sat til 5 år, og dermed også afskrivningen af udstyrets værdi.
Herefter overgår ejerskabet af udstyret til foreningen som enten kan vælge at kassere det, betale en mindre udgift for at få kørt service på det ,eller inkøbe nyt udstyr som igen skal nedskrives i værdi over en periode.

Kabling i ejendommen ejes af foreningen selv.

a) Kabling
Ganske overordnet tilbyder udbyderne kabling i ejendommene, kabling mellem ejendommene og/eller fibernet mellem foreningerne til priser, som varierer mellem 3.875- 6.580 per lejlighed.
Det betyder i praksis, at enhver beboer i den enkelte forening, som tilslutter sig Bryggenet, skal regne med en månedlig ekstraydelse på CIRKA:

Disse ydelser, skulle uanset hvordan de end bliver finansieret, opvejes af billigere og bedre services!

Oveni kommer nemlig priser på ydelserne som UDKASTVIST, og FORSLAGSVIST, baseret på foreløbige bud fra udbydernes side, kunne være de følgende:

b) Ydelser
Tlf. abonnement:35-50kr/måned
Samtalepriser:højst 22 øre minuttet i de "dyre" tider, halvdelen af beløbet i de "billige" tider
Gratis telefoni blandt dem, der er tilsluttet Bryggenet
TV (som tilsvarer TDCs store pakke, 35 kanaler) under 100,- kr/mån
Internet "lille pakke" 50,- kr/mån, 10 Mbit/s delt mellem 1000 brugere
Internet "store pakke" 150,- kr/mån, 45 Mbit/s delt mellem 1000 brugere

Ad 5) Finansiering

Hele bredbåndskonceptet er baseret på, at ingen boligforening er tvunget til noget som helst. Hvis foreningen vælger at koble sig på kan den, afhængigt af dens finansielle situation og hvorvidt den er andels-, lejer- eller ejerforening, selv vælge en økonomisk model baseret på enten egenkapital, lån eller leje. Foreningen kan også vælge at tilslutte sig senere. Af tekniske og økonomiske hensyn er det dog mest hensigtsmæssigt, at så mange som muligt vælger at etablere nye kabler samtidigt.

Den strukturelle model, som der blev lagt op til, implicerer dog, at vi selv evt. køber udstyret efter tre år. Efter tre år har vi betalt ca. 2/3 af udstyret, og finansieringsmodel for den resterende del vil igen, fra foreningens side er, være valgfri.

Ad 6) Sammenfatning af valg, samt fremkomne øsker og behov.

Ad (7 Leverandørvalg - kontraktoplæg til levereandører

Arbejdsgruppen bag Bryggebet har i længere tid arbejdet med en kravspecifikation for Bryggenet. Denne vil fungere som basis for det kontraktoplæg, som forventes at være færdigt om ca. seks uger.

Om ca. to måneder vil foreningerne igen blive indkaldt til møde.

Ad 8) Evt.

Spørgsmål og kommentarer fra foreningernes side var bl.a. følgende:

Spørgsmål: Kan en lejerforening leje udstyret?
Svar: Ja

Spørgsmål: Hvem vil komme til at eje de interne kabler?:
Svar: Den enkelte forening

Spørgsmål: Vil vi få udleveret tal, fremtidssikring og risikovurderinger inden generalforsamlingerne?
Svar: Ja

Spørgsmål: Kan den enkelte forening selv vælge sin udbyder?
Svar: Ja, principielt. Udbyderen skal dog opfylde nogle krav.(Læs mere om dette under FAQ på www.bryggenet.dk) Den enkelte forening vil dog gå glip af de services (fx gratis telefoni) som valg af samme udbyder ville implicere

Spørgsmål: Kan man fortsat have internetopkobling v.h.a. almindeligt modem i forbindelse med et nyt netværk?
Svar: Ja

Spørgsmål: Skal der lægges nye kabler ind i forbindelse med etablering af IP-telefoni?
Svar: Nej

Spørgsmål: Hvor mange telefonlinier vil vores udbyder kunne levere?
Svar: Til ca. 20% af brugerne. TDC tilbyder linier til 10% af brugerne.

Spørgsmål: Skal vi til lejlighederne have separate kabler til en analog tlf. løsning??
Svar: Nej.

Spørgsmål: Vil vi overhoved spare penge nu selvom vi ikke vælger IP- telefoni og -TV?
Svar: Ja. Primært på telefonservices. På sigt vil vi spare endnu flere penge.

Spørgsmål: Hvem fakturerer telefonregningerne?
Svar: Foreningens valgte udbyder vil fakturere beboerne individuelt.

Spørgsmål: Vil vi få besked om hvornår IP-TV bliver etableret m.h.t at opsige vores kontrakter med TDC?
Svar: Ja. Vi forlanger en skæringsdato fra udbyderens side en gang i begyndelsen af næste år, men anbefaler foreningerne at vente med eventuelle opsigelser, før der ligger en konkret dato fra udbydernes side.

Spørgsmål: Hvor lang opsigelse har vi overfor TDC?
Svar: Varierer fra 3 måneder til 3 år.